Flygtninge skal bagerst i køen!Debat indlæg!

Flygtninge skal bagerst i køen, tak!
Debatindlæg af Brian Lyck Jørgensen. Gruppeformand i Gribskov Byråd for Dansk Folkeparti

Jeg blev ret overrasket da jeg læste Ugeposten Weekend den 25. maj, på side 3 søger Gribskov Kommune lejligheder til flygtninge, og deres familier, som skal være centralt placeret i Helsinge, Gilleleje, Græsted, Dronningmølle eller i Vejby, samt en max husleje på 8.000 kr.
Helt ærligt, så syntes jeg ikke det er rimeligt at man næsten dagligt læser om borgere i Gribskov kommune der leder efter lejligheder af den ene eller anden grund. Nogle må endda flytte til andre kommuner for at få noget at bo i, til trods de har betalt skat og har haft drevet virksomhed i Gribskov Kommune i rigtig mange år.
Gribskov Kommune og administrationen bør nu få fokus på at hjælpe vores borgere der har støttet lige netop vores kommune, drevet virksomhed, samt betalt deres skat hver eneste måned, men hvor er det kommunale sikkerhedsnet til vores skattebetalende medborgere?
Jeg glæder mig til at se annoncer fra Gribskov Kommune hvor man søger lejligheder til nogle af vores medborgere, og ikke kun flygtninge, som åbenbart hele tiden skal forrest i køen, ja foran danskere og borgere her i kommunen som er i bolignød.
Dansk Folkeparti på Christiansborg har flere gange stillet forslag om at stoppe for retskrav til flygtninge, men hver gang står Dansk Folkeparti alene med vores 37 mandater, ingen andre partier ønsker at stoppe med at forfordele flygtninge.

http://gribskov.lokalavisen.dk/2018-05-28/Flygtninge-skal-bagerst-i-køen-tak-2228372.html

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*