Bevar 3 børns ordningen i dagplejen

Der har på børneområdet, generelt, været meget uro de seneste 4 år. Dette må og skal stoppe! Men især dagplejen har stået for skud, først med lukningen af gæstehuset i Helsinge i 2018, hvilket i min optik klart var en fejl, der endda beroede på en regnefejl og senest en ide om, at man skulle gå tilbage til 4- børns ordningen i 2019, med en stor risiko for at børnene ville ende hos dagplejemødre de ikke kendte i tilfælde af ferie og sygdom, hvilket i min verden ikke er meningen med dagplejen.

Vi valgte dagpleje til vores datter, netop pga. de små, trygge rammer. Det passede til vores barn og derfor skal der være et sådan pasningstilbud i Gribskov, især når man profilerer kommunen på at tiltrække børnefamilier.

Derfor vil jeg gøre alt for at bevare 3 børns ordningen, som jeg har indtrykket af alle, trives i som den er nu.

Anja Schlie, Byrådskandidat