Gadekampagne i Gilleleje

DF Gribskov indleder valgkampen 

Dansk Folkeparti i Gribskov indleder valgkampen lørdag den 12. juni, når flere af KV21 kandidaterne er på gaden i Gilleleje.

Temaet på gadekampagnen er ”STOP Nordkystens Fremtid”.

Vi har gennem snart 8 år set hvordan man fra et flertal i kommunalbestyrelsen ønsker at beskytte kysten med sand (2 mio. m3). Det er for os det rene vanvid, vi har i flere år sendt et meget klart signal om at den form for kystsikring syntes vi ikke er den rigtige.

Derfor indleder vi nu ét af vores store valgtemaer, nemlig at få ændret de metoder man kystbeskytter med, til også at omfatte kystnære stenrev, ral, skråningsbeskyttelse, bølgebrydere, samt Pilekassetter fra Ground Plug Coast.