

Generalforsamling i
Dansk Folkeparti Gribskov
Efter flere år med corona, udskydelse af generalforsamling i både 2020 og
2021, kunne den lokale DF afdeling igen afholde deres generalforsamling inden
udgangen af marts måned. Dirigenten denne eftermiddag var tidligere
folketingsmedlem Jan Erik Messmann.
Efter et kommunevalg hvor Dansk Folkeparti gik tilbage, og desværre måtte
aflevere det ene af i alt 2 mandater, så kunne formand Michael Rerup alligevel
glæde sig på partiets vegne over at DF nu sidder med plads i Økonomiudvalget,
Planudvalget og har formandsposten i Klima, Teknik og Miljø udvalget. Udover
disse pladser gav det også pladser i beredskabskomisionen, LAG,
VisitNordsjælland, Helsinge Hallernes bestyrelse, Helsinge Fjernvarme,
Hegnssynet, Grundlisteudvalget.
Formanden kunne konstatere at alle kandidater ved valget i november
gjorde alt hvad de kunne, det var i hvert fald ikke politikken lokalt som var
forkert, men den landspolitiske situation som desværre også ramte Dansk
Folkeparti i Gribskov. Men nu kan vi se frem mod den 1.juni hvor vi skal stemme
om det danske forsvarsforbehold, og forhåbentlig vil nej siden tage en sejr.
Efter formandsvalget ved det ekstraordinære årsmøde i januar måned, hvor
Morten Messerschmidt blev ny formand, har DF Gribskov fået en pæn fremgang af
nye medlemmer, og det glæder Michael Rerup sig over, hvor der nu kan
igangsættes nye medlemsaktiviteter efter corona nedlukningen gennem de sidste 2
år. Lokalforeningen arbejder lige nu på et større arrangement i løbet af maj
måned sammen med Dansk Folkeparti i Helsingør.
På generalforsamlingen blev
næstformand Henrik Hedelund genvalgt, ligeledes var der genvalg til Kenn
Jørgensen. Nye i DF Gribskovs bestyrelse er Melanie Spieler og Pia
Thorgrimson
DF Gribskovs bestyrelse ser således ud:
Formand, Michael Rerup. Næst.fmd. Henrik Hedelund.
Kenn Jørgensen, Inger Lyck Jørgensen, Keld Lund, Melanie Mai Hauchrog Spieler
og Pia Thorgrimson.
Til slut var der indlæg fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen, som kunne
orientere om nogle af de politiske sager der venter, samt takkede de øvrige DF
kandidater ved kommunevalget i november måned.
Marlene Harpsøe fortalte kort om hendes planer for opstilling til folketinget,
samt hvordan arbejdet er i det nye byråd i Helsingør.