DF NYT med presse indlæg!

Ole Præst skriver den 23. okt. 2018

Hvem styrer Gribskov Kommune – byrådet eller administrationen?

Det virker underligt at se alle de roser byrådspolitikerne kommer med omkring det nye vedtagne budget.

Man roser sig af kloge investeringer.

Ny vej mellem Græsted og Gilleleje til 140 millioner færdig i 2024.

Det skulle være muligt at udvide den eksisterende vej mellem Græsted og Gilleleje for væsentlig lavere beløb, på kortere anlægstid og derefter kun have en vej at vedligeholde. Er der overhovedet lavet beregninger på dette?

 

En rundkørsel  for 7 millioner på Kildevejen, som sinker trafikken når der ikke er tværgående trafik  færdig i 2021.

Trafikbehovsstyret lyssignal til 1.2 millioner vil give den samme sikkerhed. Bilister der ikke overholder færdselsloven vil nok ikke ændre deres kørsel uanset hvilke tiltag der laves. Ved trafiklys vil det være muligt at sikre Kildevejen med 2 yderligere lyssignaler helt frem til rundkørslen og samtidigt give ordnede forhold for trafikken til og fra Frederiksborgvej for mindre end udgiften til 1 rundkørsel.

Hvor er klogskaben?

 

Man roser sig af at ville alle lokalsamfund det godt.

Derfor amputeres BLIK i Græsted. Samtidigt gives der et tilskud til Munkeruphus på 1.5 million. Desuagtet at tidligere aftaler sagde at tilskuddet skulle være 250.000 kroner årligt, da det forventedes at Munkeruphus selv skulle finansiere driften. Men nu sender man beredvilligt mindst 150 kr. i enden på hver billet der sælges og skærer på kulturtilbuddet i Græsted.

Hvor er støtten til lokalsamfundet Græsted?

 

Hvem styrer Gribskov Kommune, Byrådet eller den kommunale administration?

Ole Præst.

Nyvej 16.

3230 Græsted

#######################################

Jonna Præst skriver i ugeposten:17. okt. 2018

Byrådet besluttede at kommunens budget skulle genbehandles da der samlet set ikke var balance.

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed blev pålagt at anvise mulighed for besparelser på 8,7 mil. i 2019, 14,9 mil. i 2020 og 14,9mil. i 2021

Forslag til evt. besparelser blev fremlagt af formanden Pia Foght (A) og administrationen.

På baggrund af disse oplysninger vedtog et ENIGT udvalg at en evt. lukning af Holbo Have skulle sendes i høring. Der blev ikke truffet nogen beslutning om lukning.

Der blev ikke fra hverken Venstres eller Nyt Gribskovs udvalgsmedlemmer stemt imod en høring.

Udvalget drøftede efterfølgende de muligheder der var for en demens politik, såfremt der i forbindelse med budgetlægningen fremadrettet skulle findes erstatning for Holbo Have.

En af mulighederne var at oprette demenstilbud i forbindelse med de eksisterende plejecentre.

Da flere pårørende overfor mig havde givet udtryk for, at de som pårørende havde svært ved

at komme til Blistrup og en placering i forbindelse med plejecentrene ville være en god løsning

når de havde behov for at kontakte demenscentret.

Dansk Folkeparti ville efterfølgende ved budgetforhandlingerne arbejde for at Holbo Have kunne fortsætte efter at det statslige tilskud bortfaldt.

Derfor er det forkert at klandre DF for manglede interesse for ældre og syge borgere.

DF har alene godkendt det af formand og næstformand fremlagte forslag om en Høring af Holbo Have.

De partier hvis udvalgsmedlemmer efterfølgende bryster sig med at de var imod en lukning, som ikke var besluttet, prøver at score nogle billige points.

Jonna Præst. DF.

Medl. af ÆSS.

Presseindlæg :

 Marlene Hapsøe har sendt:fra hillerødlokalavis tryk her X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 DF: Sandsugning skal længere væk fra kysten.

På dagens møde i Miljø, Klima & Kyst (MKK) – pkt. 80, har vi forslået ændringer vedr. Undersøgelser af sandsugning i 2 områder.

I sagen ønskede man at undersøge områder der var 1 km fra kysten, herunder var der en del af disse områder hvor der kun var dybder på 5-8 meter, samt en del grunde/rev.

DF har stillet forslag om at områderne der skal undersøges skal være:

  • 2 km fra kysten.
  • At man ikke undersøgerne områder hvor dybden er mindre end 10 meter.
  • at der kun må slæbesuges hvis området viser sig at indeholde det materiale man søger efter.

I øvrigt har det tidligere byråd besluttet at der ikke skal suges, i Øresund, eller natura2000 områder.

Sandsugning på banker, og rev er dybt skadeligt, det er sidst gået udover Lappegrunden og Disken begge steder i Øresund, hvor der i dag stort set intet liv er tilbage, det kan flere biologer bekræfte, samt mange lystfiskere, som i dag intet fanger i de 2 områder. Derfor er vi glade for at der ikke længere skal undersøges eller suges på de sandbanker som ligger evt. kystnært i områderne mellem Tisvildeleje og Rågeleje.

Dansk Folkeparti er glade for at udvalget har set positivt på de ændringer som vi er kommet med på mødet i MKK. Desuden ønsker vi sagen til byrådet, således det er et forhåbentlig et samlet byrådet der bakker op om vores ændringer.

Dansk Folkeparti, Gribskov.

Brian Lyck Jørgensen og Jonna Præst.

##################################

Marlene Harpsøe  skriver:

Kære alle,

Jeg har i dag stillet dette spørgsmål til sundhedsministeren i folketingssalen:

>>Spm. nr. S 805 til sundhedsministeren af Marlene Harpsøe (DF): Hvad er ministerens holdning til, at det kommende supersygehus i Hillerød bygges uden et produktionskøkken?<<

Det var desværre som at slå hovedet ind i en væg. Trist at både den røde og også den blå regering nægter at sikre produktionskøkkenet på vores supersygehus.

Regeringen anerkender simpelthen ikke at det er deres problem. De henviser til at regionsrådet selv må finde pengene indenfor den anlægsramme der er. Men det lokale problem er jo, at stigende priser i byggebranchen har betydet at supersygehusprojektet allerede er blevet ”barberet” – og at der på den bekostning nu mangler sengepladser.

Skulle man prioritere produktionskøkken indenfor anlægsrammen, vil det betyde, at der skulle skæres yderligere i antal sengepladser og at flere patienter vil blive udskrevet før de reelt er klar til det.

Nu kommer der så mad i kasser fra Herlev hver dag, som skal anrettes i et ”anretterkøkken” – og det er selvom regionen har pengene til at bygge produktionskøkkenet. De må bare ikke bruge pengene uden at skære et andet sted i budgettet.

Men når supersygehuset står færdigt med anretterkøkken, så tillader regeringen at vi kan køre en ”bulldozer” igennem anretterkøkkenet for at bygge et produktionskøkken. Det er ikke logisk.

Jeg har også sagen på vores kommende sommergruppemøde i folketingsgruppen.

DF-Gribskov´s formand kommenterer til indlægget flg. :

Kære Marlene og alle jer andre;

Vi skal have produktionskøkken!

Vi skal minimum frem i pressen med vores holdning!

Vi skal denne kassetænkning til livs!

Og fortælle folk at df står for logisk tænkning!

Vi må ikke finde os i dette!

Kan man ikke finde pengene til at bygge et ordentligt sygehus må man vente!

Danske skatteydere skal ikke være til grin!

Se på bispebjerg der var i tv forleden

De producerer mad fra bunden!

Bil korteger med papmad mellem herlev og hillerød

Er fuldstændigt uacceptabelt!

Mvh allan regnarsson

Nyt fra Brian Lyck J.

Nyt fra Kristian!

Tak til De Radikale og Alternativet – for ærligheden!
Der er faktisk grund til at sige tak i denne uges ugebrev! Tak til de Radikale og til Alternativet. Tak for, at disse to partier befriende ærligt og åbenhjertigt gør det klart for danskerne, hvad vi kan vente os, hvis de får indflydelse på den politiske udvikling igen.
De Radikales partiformand Morten Østergaard har præsenteret det, han selv kalder: ”Mod til reel integration”, som skal bringe De Radikale – hold nu fast – ”tættere på virkeligheden” i integrationspolitikken. Det skal så ske ved at gøre det mere attraktivt at være asylansøger og ved at uddele statsborgerskaber med rund hånd.
For mig at se er det ikke udtryk for, at Morten Østergaard har fået et mere ”realistisk” syn på indvandringens udfordringer. Nej, det er snarere udtryk for, at De Radikale mener, at vi bare skal erkende, at vi allerede har tabt kampen for at forsvare Danmark mod de mest negative konsekvenser af indvandringen og nu lige så godt bare kan tilpasse os og få det bedste ud af det.
Det er måske nok en meget radikal måde at tænke på, men det bliver aldrig Dansk Folkepartis politik. Aldrig. Vi vil kæmpe for at bevare det Danmark, vi kender og elsker. Og vi giver ikke op!
Alternativets leder Uffe Elbæk har erklæret, at Danmark skal være en ”humanitær stormagt”. Det er et udtryk, som man mest forbinder med den tidligere svenske statsminister Frederik Reinfeldt, som stod for åbne grænser og masseindvandring. En virkelighedsfjern politik, som har medført varige og dybt ulykkelige konsekvenser for vort svenske broderfolk. Og en linje som flere og flere i Sverige nu vender sig fra, selv om det kan virke for sent.
Det er dén kurs, som Uffe Elbæk ønsker, at Danmark skal slå ind på. Hvis det står til Uffe Elbæk, skal Danmark tage imod langt flere migranter. Danmark skal være en ”humanitær stormagt”!
I Dansk Folkeparti vil vi selvfølgelig en helt anden vej. Danmark kan ikke holde til endnu en periode, hvor indvandringen fra Mellemøsten og Afrika stiger massivt, ligesom den gjorde i perioden 2011-2015, hvor De Radikale havde afgørende indflydelse i den socialdemokratisk-ledede regering. Problemerne er allerede i dag massive. De skal ikke gøres større – men mindre.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har tidligere i år sagt, at ikke-vestlig-indvandring til Danmark er vores største problem. Derfor må der jo også komme et tidspunkt – før et kommende folketingsvalg – hvor hun skærer ud i pap for De Radikale og Alternativet, at de kan glemme alt om at få lempet indvandringspolitikken. Den dag det sker, må de to partier så lige så ærligt som her i weekenden fortælle danskerne, hvad der så kommer til at ske efter et valg.
Danskerne har krav på en klar melding. For Danmark kan ikke holde til at lade Alternativet og De Radikale sætte kursen. Det gælder vores fremtid!

KRONIK I JYLLANDSPOSTEN 15.04.2018
Derfor frifandt Højesteret Dansk Folkeparti
Det er Folketinget og regeringen, der bestemmer, hvilke udlændinge der skal have dansk statsborgerskab. Det siger grundloven. Men hvilke grænser gælder der for den politiske debat herom?
JENS PETER CHRISTENSEN, HØJESTERETSDOMMER
»Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Sådan lyder grundlovens § 44. Bestemmelsen stammer helt tilbage fra vores første grundlov, Junigrundloven af 1849. Formålet med bestemmelsen er at give Folketinget hånd i hanke med, hvilke udlændinge der skal tildeles indfødsret, altså statsborgerskab. I praksis betyder bestemmelsen, at den minister, hvorunder indfødsret hører (for tiden udlændinge- og integrationsministeren, tidligere var det justitsministeren), to gange om året fremsætter lovforslag om meddelelse af indfødsret til en række personer, der så med navn og bopælskommune er opregnet i forslaget.
I sidste måned havde Højesteret en sag, der udsprang netop af grundlovens indfødsretsbestemmelse. Spørgsmålet i sagen var, om Dansk Folkeparti kunne dømmes for ærefornærmende sigtelser efter straffelovens § 267 ved den 29. maj 2013 at have indrykket en helsidesannonce i Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad og på partiets egen hjemmeside. Annoncen blev bragt i forlængelse af den politiske debat, der fandt sted ved Folketingets første behandling den 25. april 2013 af justitsminister Morten Bødskovs lovforslag om meddelelse af indfødsret, og før andenbehandlingen af lovforslaget den 30. maj 2013. Under Folketingets behandling af lovforslaget var det over for Folketingets Indfødsretsudvalg blevet oplyst af justitsministeren, at en af de personer, der var nævnt i lovforslaget, kunne være til fare for statens sikkerhed, men det var ikke blevet oplyst, hvem det var.
I Dansk Folkepartis annonce var det i overskriften anført, at »Regeringen og de andre partier deler statsborgerskaber ud med rund hånd: Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker … Socialdemokratiets justitsminister Morten Bødskov kender navnet på den potentielle terrorist. Men han vil ikke fortælle Folketinget, hvem det er blandt de knap 700 …«. I annoncen var de 685 personer, der var omfattet af justitsministerens lovforslag om meddelelse af indfødsret, optrykt med navn og bopælskommune i overensstemmelse med lovforslagets tekst. 15 af de personer, der var omfattet af lovforslaget, anlagde på grund af annoncen sag mod Dansk Folkeparti. De 15 personer ville have partiet dømt efter straffelovens § 267 om injurier. Det hedder i straffelovens bestemmelse, at man kan straffes, hvis man »krænker en andens ære« ved at »fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse«. Spørgsmålet var, om det var det, Dansk Folkeparti havde gjort med partiets annonce.
Byrettens og landsrettens svar var ”ja”, og Dansk Folkeparti blev derfor ved begge instanser dømt til at betale en bøde på 10.000 kr. samt en tortgodtgørelse på 10.000 kr. til hver af de 15 personer. Det centrale i byrettens og landsrettens begrundelse var, at annonceteksten med tilhørende angivelse af navnene på de 685 personer var – som landsretten formulerede det – »udtryk for en beskyldning over for hver enkelt af de indstævnte om at være til fare for Danmarks sikkerhed og at være en potentiel terrorist, og at der herved er tale om fremsættelse af ærekrænkende sigtelser i form af den udtrykte mistanke om strafbare forhold over for dem hver især.«
Den vurdering var Højesteret ikke enig i. Højesteret fandt, at det afgørende ved vurderingen af, om der forelå en overtrædelse af straffelovens § 267, måtte være, hvordan en almindelig læser ville opfatte annoncens udsagn ud fra udsagnenes indhold og kontekst. Efter Højesterets opfattelse måtte annoncen af en almindelig læser opfattes som en politisk meningstilkendegivelse om, at der ikke bør meddeles indfødsret til en person, der er til fare for statens sikkerhed og ikke som en beskyldning mod hver enkelt af de 685 personer for at være til fare for statens sikkerhed og en potentiel terrorist. Dommerne lagde herved også vægt på opsætningen af udsagnene i annoncernes overskrifter og tekst samt på, at navnene på de 685 personer ikke i sig selv fremstod som det centrale budskab.
Ud fra annoncens indhold og kontekst måtte en almindelig læser forstå annoncen sådan, at udsagnene om, at »Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed« og »den potentielle terrorist (…) er blandt de knap 700« alene angik én ud af de 685 personer. Højesteret fandt, at den mistænkeliggørelse af samtlige 685 personer, der lå i disse udsagn, for hver enkelt på listen var så vag, at den ikke kunne anses for at krænke nogen enkeltpersons ære. Højesteret frifandt derfor Dansk Folkeparti.
Man kan sige, at Højesteret afgjorde sagen som en rent strafferetlig sag: Var annoncen udtryk for en sigtelse i injuriebestemmelsens forstand eller ej? Højesterets svar var ”ej”, og Højesteret havde derfor ikke anledning til at gå nærmere ind i mere principielle spørgsmål om, hvor grænserne for den politiske ytringsfrihed går. Hæver man imidlertid blikket lidt, kan man sige, at når grundloven udtrykkeligt gør det til et lovgivningsanliggende at bestemme, hvilke udlændinge, der skal have statsborgerskab, så må der også være mulighed for at rejse en politisk debat om indholdet af loven. Og en sådan debat kan også, som i sagen om Dansk Folkepartis annonce, angå rimeligheden af, at et flertal i Folketinget ville meddele indfødsret til en person, der kunne være til fare for statens sikkerhed, og at justitsministeren ikke ville fortælle Folketinget, hvem personen var.
Jens Peter Christensen er en del af Jyllands-Postens weekendpanel. Han har været højesteretsdommer siden 2006. Forinden professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Han ar været formand for en lang række lovforberedende udvalg.

————————————————————————————————————————————————————————-

Analyse af Thomas Larsen i Berlingske:

Thulesen og Løkke skyggebokser om Europa
15. april 2018 Berlingske Sektion 1 Side 18 (NYHEDER) THOMAS LARSEN…
Det blev en fuser, da Kristian Thulesen Dahl (DF) under tirsdagens spørgetime ville have Lars Løkke Rasmussen (V) til at udlægge baggrunden for Victor Orbans knusende valgsejr i Ungarn.
Med udsøgt venlighed forsøgte Thulesen Dahl at få Løkke til at fortælle, hvad der mon kunne forklare, at vælgerne så massivt havde støttet deres premierminister. Men selv om Thulesen Dahl smigrede med, at Løkke jo har stor indsigt og råder over eksperter med forstand på international politik, skulle statsministeren ikke nyde noget.
Statsministerens forsigtighed var ikke tilfældig. For meget tyder på, at Dansk Folkeparti og Venstre har kurs mod en konfrontation om Europa-politikken og Danmarks forhold til EU.
Når Thulesen Dahl gerne ville lokke Løkke til at tolke resultatet i Ungarn, skyldes det, at DF på det seneste har opsnappet, at stærke kræfter i Venstre vil vende tilbage til en mere EU-positiv linje. Hvad den linje går ud på, vil DF gerne have afdækket, og man forbereder sig allerede på at udfordre hårdt, hvis Venstres EU-politik – set med DFs øjne -bliver for følgagtig og ukritisk.
Når Venstre netop nu har sat Europapolitik på dagsordenen, hænger det sammen med, at der skal være valg til både Folketinget og Europa Parlamentet i 2019.
Som bekendt blev sidste valg til Europa Parlamentet en skuffelse for Venstre, ligesom færre end 20 procent af danskerne støttede partiet ved folketingsvalget i 2015.
Flere af partiets topfolk – herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen – ser et behov for at klargøre Venstres opbakning til det europæiske samarbejde.
De var begge med til at dreje partiet væk fra den stærkt EU-begejstrede kurs i Uffe Ellemann-Jensens tid som V-formand.
Men nu vil de korrigere. For når de betragter verden anno 2018, er der brug for et styrket EU, når f. eks. Rusland og Kina skaber nye udfordringer for Vesten. De ser også et behov for et mere robust EU på et tidspunkt, hvor det amerikanske lederskab, med Donald Trump i Det Hvide Hus, er så labilt.
Derudover har de været bekymrede over at se, hvordan skepsis over for EU har været en del af motoren i de mange politiske opbrud rundt om i Europa, og de blev begge chokerede, da briterne valgte Brexit ved folkeafstemningen i 2016.
Både Løkke og Hjort anser EU for at være afgørende for Danmark. Det gælder økonomisk, hvor de peger på, at det indre marked har skabt øget vækst. Det gælder også i forhold til at kunne håndtere store internationale udfordringer udefra – hvad enten vi taler om forholdet til Rusland, klimaforandringerne eller tilstrømningen af flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Afrika.
Flere af disse holdninger vil ikke nødvendigvis udløse et opgør med DF. Alligevel rummer EU-politikken potentiale til at udløse et slagsmål på et tidspunkt, hvor Løkke ellers har fokus på at vise, at blå lejr kan arbejde sammen. Han ved om nogen, at danskerne næppe giver ham regeringsmagten igen, hvis de blå partier konstant strides.
Alt vil derfor afhænge af, hvordan Venstre i praksis fastlægger en ny EU-kurs. Dels vil det afgøre, om V og DF vil kunne håndtere deres forskellige syn på EU uden at ryge ud i et destruktivt opgør, dels vil det blive udslagsgivende for, om danskerne vil følge Venstre.
Internt i Venstre fremhæver flere, at en mere fuldtonet støtte til EU ikke alene vil være sagligt rigtig. De peger på, at danskerne efter briternes farvel er begyndt at slutte mere op om EU. Og de håber på den baggrund at kunne få danskernes støtte til et mere udtalt forsvar for EU.
Endelig længes flere efter at kunne køre en mere enstrenget kampagne til fordel for EU i stedet for at skulle agere fodslæbende og kritiske, hvilket kan gøre det svært at skabe begejstring hos vælgerne.
I virkelighedens verden kan disse forhåbninger vise sig svære at forløse.
Ser vi tilbage, har debatter om EU altid vist sig ekstremt svære at styre for ja-siden, som ofte er blevet underkendt af et flertal i befolkningen.
Derudover har flygtninge-og migrantkrisen udløst en folkelig kritik af EU, som havde travlt med at nedlægge nationale grænser uden at have styr på de ydre.
Millioner af europæere blev rystede over at se et EU, der var magtesløs over for tilstrømningen, ligesom mange reagerede med vrede, da Angela Merkel gik enegang og signalerede, at Europa stod klar til at tage imod.
Forløbet har været med til at udløse hårde opgør om nationalstaternes ret til at etablere grænsekontrol. Der er også fortsat kamp om, hvordan flygtninge bør fordeles i EU. Og i mange lande er vælgerne frustrerede over, at hjemsendelser af afviste asylansøgere og illegale migranter sker i snegletempo. Oven i det har internationale konventioner og domme fra menneskerettighedsdomstolen givet mange vælgere en følelse af, at dybt kriminelle udlændinge udstyres med urimelige særrettigheder.
Overalt i Europa har det udløst debat om magtbalancen mellem EU og nationalstaten, og det er grunden til, at Thulesen Dahl nøje overvåger Venstre.
Selv om DF-formanden var venlig, da han spurgte til Løkkes vurdering af valget i Ungarn, lurede konflikten lige under overfladen. For netop tolkningen af valget viser, hvor hurtigt V og DR kan komme på konfrontationskurs.
I V og DF er der enighed om, at Orban har truffet dybt kritisable beslutninger – f. eks. i forhold til pressefriheden – men der er forskellige udlægninger af, hvordan EU bør forholde sig til Orban.
Da Thulesen efter spørgetimen udsendte sit ugentlige nyhedsbrev, beskrev han, hvordan der er opstået en kløft mellem EU og millioner af vælgere i Europa. Han noterede, at det ikke har vakt jubel i EU-kontorerne, at Orban længe har talt for øget national selvstændighed, grænsekontrol og en stram indvandringspolitik.
Dernæst langede han ud efter kommissionsformand Jean-Claude Juncker for at have udvist så ringe forståelse for briternes EU-modstand. Endelig opfordrede han Løkke til at følge udviklingen i Tyskland, hvor tyske toppolitikere for alvor er begyndt at udtale sig kritisk om masseindvandringen og Islams indtog i Europa.
På den baggrund er det til at forstå, hvorfor Løkke tav i spørgetimen. Selv om regeringschefen kan have mange gode grunde til at kæmpe for EU, vil det kræve præcision i politik og kommunikation, hvis han skal lykkes. I modsat fald kan en ædel mission om at styrke Europa blive en tabersag, og det vil ske, hvis Venstres nye tilgang til EU opfattes som skønmaleri og mangel på vilje til at rette op på de steder, hvor EU efter millioner af europæeres mening har fejlet.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator.

 

 

 

 

 

NYT FRA BORGEN

Nyhedsbrev til Dansk Folkepartis tillidsfolk

Christiansborg, fredag den 2. marts 2018

I dette nyhedsbrev kan I læse om: – Retfærdig udligning – Ghettoudspil fra regeringen – Overenskomstforhandlinger og faglige konflikter – DR skal spare – FGU – Forberedende Grunduddannelse – STU- Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – Rekruttering af social- og sundhedspersonale – Nye beslutningsforslag – Mundtlige § 20-spørgsmål onsdag den 21. februar 2018 – Mundtlige § 20-spørgsmål onsdag den 28. februar 2018

Retfærdig udligning

I øjeblikket raser der igen en krig mellem ”fattige” og ”rige” kommuner omkring den kommunale udligning – altså at de rigeste kommuner betaler til mindre heldige. Det har ført til en set med Dansk Folkepartis øjne skadelig og spaltende konflikt mellem kommunerne. Dansk Folkeparti slår derfor til lyd for en forenklet og mere retfærdig kommunal udligning, ikke mindst fordi det nuværende system foruden at blive oplevet som uretfærdigt også er meget kompliceret, bureaukratisk og uigennemskueligt. Den fremtidige udligningsreform skal kunne sikre et ensartet serviceniveau for vores velfærdsydelser. Uanset i hvilket postnummer man bor, skal vi som borgere have samme mulighed for at få den rette hjælp i sundhedsvæsenet, den samme ældrepleje, og folkeskolen skal kunne yde den samme høje faglighed til vores børn, uanset om du bor på Lolland, Tønder eller i Hellerup. I øjeblikket flytter den kommunale udligning 17 milliarder kroner årligt fra rige til fattige kommuner, og regeringen har nu modtaget et udvalgsforslag til fem modeller for omfordelingen i en 300 sider lang rapport. Dansk Folkeparti var med til at træffe beslutning om undersøgelsen, og rapporten kan læses på følgende link : https://www.regeringen.dk/media/4868/afrapportering-fra-finansieringsudvalget.pdf . På side 242-257 kan man læse udvalget vurderinger af, hvad modellerne vil medføre af ændringer for den enkelte kommune. Dansk Folkeparti fastholder, at vi skal diskutere en model, hvor alle kommuner har samme udskrivningsprocent af kommunalskat. Kristian Thulesen Dahl har i den forbindelse tidligere udtalt følgende (7.6.17) : ”Vi må erkende, at

2

der er forskelle her i landet, som vi politikere skal håndtere, hvis vi vil have nogenlunde ens service i kommunerne. Behovet for at tage fat er kun blevet større. Jeg synes, vi skal overveje en model, hvor alle betaler den samme procent i kommunalskat. Så får man en sum ind, som man så fordeler til kommunerne efter deres demografi. Kommunerne skal have en indtægt, der svarer til de udgifter, de har til for eksempel børn og ældre”. Denne model fungerer allerede for regionerne, der får midler i forhold til de opgaver, de løser med eksempelvis sygehusdrift.
Ghettoudspil fra regeringen
Det har øjensynligt gjort indtryk på regeringen, at der i Danmark findes stort set utilgængelige parallelsamfund med fundamentalt anderledes kultur og normer. Samfund, hvor selv det danske sprog er en sjældenhed, som et TV-indslag med somaliske kvinder for nyligt viste. Adspurgt om grunden til, at hun gennem 19 år ikke havde lært dansk, måtte en somalisk kvinde kaste håndklædet i ringen og spørge tolken om, hvad journalisten spurgte om. Parallelsamfundene er ikke kun en stor økonomisk byrde – for nyligt viste en beregning, at netto-udgifterne til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 36 milliarder kroner årligt – de er også en trussel mod hele landets sammenhængskraft. Derfor har regeringen præsenteret 22 tiltag, som skal bekæmpe ghettoerne. Blandt tiltagene er:
 Højere straffe for kriminalitet i bestemte områder (såkaldt skærpet strafzone)  Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for modtagere af sociale ydelser  Adgang til at opsige lejere ved salg af boliger i udsatte områder  Kriminelle ud af ghettoerne  Styrkelse af forældreansvar gennem bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg  Obligatorisk dagtilbud for børn inden skolestart for at styrke danskkundskaber  Kriminalisering af ”genopdragelsesrejser”
Dansk Folkeparti vil naturligvis gerne forhandle om de forskellige tiltag, men som Kristian Thulesen Dahl skriver i sit ugebrev den 1.3, så er tiltagene kun en del af løsningen, og regeringen overser én meget væsentlig ting, hvis vi effektivt skal bekæmpe fremkomsten af parallelsamfund samt det faktum, at indvandrere og efterkommere kommer til at udgøre en stadig større del af befolkningen i Danmark. Nemlig at vi skal standse tilstrømningen af ikke-vestlige indvandrere, hvilket vi allerede er i gang med, og at vi skal have iværksat en aktiv hjemsendelsespolitik for migranter, som alligevel aldrig bliver en del af det danske samfund. Regeringens plan er god på en række punkter, men vi er nødt til at understrege, at man ikke løser problemer ved at flytte rundt på dem – f.eks. ved at flytte dem til mere velfungerende dele af samfundet. For som Pia Kjærsgaard en gang bemærkede, så kan vi først tørre op, når vi har lukket for vandhanen… Den løbende vandhane er tilstrømningen af nye ikke-vestlige indvandrere. I øjeblikket fosser det ikke ud af den, men den drypper stadig for meget.

3

Overenskomstforhandlinger og truende storkonflikt
Bliver Danmark om kort tid lammet af en omfattende storkonflikt, som griber ind i vores dagligdag? Det kan ikke udelukkes, at dette kan være realiteten fra 4. april, hvor offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner har varslet en omfattende storkonflikt for at opnå flere forbedringer på lønudvikling mv. Forhandlingerne begyndte efter nytår, og parterne står meget stejlt overfor hinanden. Lønmodtagerne mener, at de 750.000 offentligt ansatte er blevet forbigået og har holdt igen i mange år og fortjener at få lønstigninger som i den private sektor, mens de offentlige arbejdsgivere omvendt ikke mener, at den offentlige sektor skal være lønførende. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at konflikten må løses af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med den danske model på arbejdsmarkedet.
DR skal spare
I den kommende tid starter forhandlingerne blandt Folketingets partier om det kommende medieforlig for 2018. Dansk Folkeparti har allerede for længe siden meldt ud, at Danmarks Radio skal slankes med omkring en fjerdedel, og at licensen skal finansieres over skatten, og det er i høj grad Dansk Folkeparti, der har svinget den mediepolitiske taktstok i forhold til eksempelvis Danmarks Radios budgetter, der er blevet herostratisk berømte for blandt andet befordringen af en journalists kones hest til USA og direktører, der tjener omkring meget mere end statsministeren. Desuden har DR stadig et problem med objektiviteten – eksempelvis i skildringen af den nyere tids danmarkshistorie i sidste afsnit af ”Historien om Danmark”, hvor venstrefløjens rolle blev favoriseret på bekostning af helheden. Set i det lys er det helt oplagt, at DR skal slankes. 67 procent af medielicensen går til DR, og undersøgelser har vist, at omkring halvdelen af danskerne har et ønske om at kunne fravælge DR helt. Der forestår derfor også et større arbejde med at genoprette Danmarks Radios troværdighed hos danskerne. Dansk Folkeparti afventer nu regeringens oplæg og har en klar forventning om, at partiets ønsker overordnet er blevet imødekommet.

FGU – Forberedende Grunduddannelse
Kommunerne er i fuld gang med at finde eventuelle samarbejder om den nye forberedende grunduddannelse. Husk at FGU-aftalen betyder, at der som udgangspunkt skal være en skole i hver kommune. De enkelte skoler skal samles under en moderinstitution for at sikre den nødvendige økonomiske og faglige ballast. På hver skole skal alle tre linjer være repræsenteret (Almen-linjen, produktionslinjen og EGU-linjen). Læs mere her: www.uvm.dk/fgu

For spørgsmål kan I tage fat i Marlene Harpsøe eller Jens Henrik Thulesen Dahl. Marlene Harpsøe, tlf. 61624503, marlene.harpsoe@ft.dk

4

Jens Henrik Thulesen Dahl, tlf. 33375126, jens.henrik.thulesen.dahl@ft.dk

STU – Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

STU er blevet evalueret. Overordnet er det et meget positivt billede af STU i landets kommuner. Evalueringen peger dog på, at overgangen mellem endt STU og nyt forløb, fleksjob eller lignende halter i flere kommuner. Det er meget vigtigt, at vi styrker dette i kommunerne. Men der er forbedringspotentiale i forhold til at sikre, at den enkelte unge får en plan for STU-forløbet, inden STU starter. Det vil være en god ide at tage dette op lokalt. Man kan f.eks. foreslå, at alle unge, der skal påbegynde en STU får en plan for forløbet inden STU-start. Herudover kan man f.eks. bede om en redegørelse for overgangen fra STU til anden beskæftigelse eller lignende, således at de unge ikke falder ned mellem to stole, men at der er en klar plan for dem, når de er færdige med deres STU og straks kan gå i gang med en anden aktivitet. På Christiansborg arbejder vi lige nu på to forslag om STU, som vi vil stille i Folketinget. For spørgsmål kan Jens Henrik Thulesen Dahl kontaktes på tlf. 33375126 eller e-mail: jens.henrik.thulesen.dahl@ft.dk

Rekruttering af social- og sundhedspersonale

Tre ud af fire kommuner oplever ifølge KL rekrutteringsvanskeligheder for social- og sundhedsansatte (sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker). Ifølge FOA mangler der knap 40.000 sæt varme hænder i 2026. Det er et komplekst område. Visse dele kan løses i overenskomstforhandlinger. Andre dele har kommunerne, regionerne og Folketinget hver især et ansvar for. I kommunerne opfordres vore folk til at tage emnet op. F.eks kan det foreslås, at kommunen udarbejder en handlingsplan for, hvordan de vil sikre flere varme hænder og en bedre rekruttering, således at de nødvendige varme hænder kan sikres til ældreområdet m.v. På Christiansborg har vi i øvrigt haft ældreministeren og undervisningsministeren i samråd samt stillet skriftlige og mundtlige spørgsmål. I foråret skal vi debattere i en forespørgselsdebat i folketingssalen med fokus på rekruttering af social- og sundhedspersonale. For spørgsmål eller lignende kan I tage fat i f.eks. Jeppe Jakobsen eller Marlene Harpsøe. Jeppe Jakobsen, tlf. 33375142, jeppe.jakobsen@ft.dk Marlene Harpsøe, tlf. 61624503, marlene.harpsoe@ft.dk

Nye beslutningsforslag B75 Forslag om adgang til at inddrage forældremyndighedsindehavers opholdstilladelse, hvis vedkommende sender sit barn på genopdragelsesrejse i udlandet. (http://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/b75/20171_b75_som_fremsat.htm)

B76 Forslag om ændring af straffelovens racismeparagraf (http://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/b76/20171_b76_som_fremsat.htm)

5

Mundtlige § 20-spørgsmål onsdag den 21. februar 2018 http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/forhandlinger/M61/20171_M61_h elemoedet.pdf

Mundtlige §20-spørgsmål onsdag den 28. februar 2018 http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/forhandlinger/M65/20171_M65_h